Under et topmøde i Wien underskriver præsident Jimmy Carter og den sovjetiske leder Leonid Brezhnev SALT-II-aftalen om begrænsninger og retningslinjer for atomvåben. Traktaten, der aldrig formelt trådte i kraft, viste sig at være en af de mest kontroversielle amerikanske og sovjetiske aftaler under den kolde krig.
SALT-II-aftalen var resultatet af mange irriterende spørgsmål, der blev tilbage fra den vellykkede SALT-I-traktat fra 1972. Selvom traktaten fra 1972 begrænsede en lang række kernevåben, forblev mange spørgsmål uafviklede. Samtaler mellem De Forenede Stater og Sovjetunionen begyndte næsten umiddelbart efter, at SALT-I blev ratificeret af begge nationer i 1972. Disse forhandlinger lykkedes imidlertid ikke at opnå nye gennembrud. I 1979 var både USA og Sovjetunionen ivrige efter at genoplive processen. For USA var frygt for, at sovjeterne sprang frem i våbenløbet, den primære motivator. For Sovjetunionen var det stadig tættere forhold mellem Amerika og det kommunistiske Kina årsag til stigende bekymring.
I juni 1979 mødtes Carter og Brezhnev i Wien og underskrev SALT-II-aftalen. Traktaten etablerede dybest set numerisk lighed mellem de to nationer med hensyn til levering af nukleare våben. Det begrænsede også antallet af MIRV-missiler (missiler med flere, uafhængige atomstridshoveder). I sandhed gjorde traktaten ringe eller intet for at stoppe eller endda væsentligt bremse våbenløbet. Ikke desto mindre mødte den utrulig kritik i De Forenede Stater. Traktaten blev opsagt som en "udsalg" til sovjeterne, en, der ville forlade Amerika næsten forsvarsløst mod en lang række nye våben, der ikke er nævnt i aftalen. Selv tilhængere af våbenkontrol var mindre end begejstrede for traktaten, da det gjorde lidt for faktisk at kontrollere våben.
Debatten om SALT-II i den amerikanske kongres fortsatte i måneder. I december 1979 lancerede sovjeterne imidlertid en invasion af Afghanistan. Det sovjetiske angreb dræbte effektivt enhver chance for, at SALT-II blev vedtaget, og Carter sikrede dette ved at trække traktaten tilbage fra senatet i januar 1980. SALT-II forblev således underskrevet, men uberettiget. I løbet af 1980'erne blev begge nationer enige om at respektere aftalen, indtil nye våbenforhandlinger kunne finde sted.
